Da hun lægger sig ned om aftenen er hendes mave hård.
Den står som en bold på hende, hun ligger i mørket og ser den hæve.
Da hun vågner med solen vil noget ud.
Noget vil sprænge sig ud af hende, noget, der er blødt og varmt og enormt.
Hun gisper efter vejret og hundene vågner, de rejser deres ører.
Havet omkring hende er stille.
Knivene, økserne, fuglene, hun behøver ikke skamme sig, der er kun hundene og hun hyler, ømmer sig, klemmer det bløde, store ud.
Famler mellem benene og det hun mærker er noget velkendt; de bløde næsebor, de varme læber, det lange rolige ansigt.
Hestens hoved vokser ud af kvinden der skriger af smerte.
Og hundene gør og fuglene flyver bort og da hovedet er ude, lukker hullet sig sammen.
Hun ligger i sengen ved siden af hovedet, en knurren fra hundene, og hun får sat sig op.
Hun rejser sig og går ud i havet og vasker sig.
Da hun kommer tilbage til huset står solen endnu højt på himlen og hovedet ligger stadig i sengen, det ser på hende med sorte øjne.
Hun løfter hovedet og lægger det på skulderen som et spædbarn, nynner for det og falder i søvn.
Men da hun vågner er solen der endnu.
Solen er stivnet på den blå himmel, fuglene er hæse af sang.
Solen stråler og alt er gået i stå.
Og hestehovedet begynder at tale.
foto: Lærke Posselt
Jeg blev uddannet som dramatiker fra Den Danske Scenekunstskole i 2016.
Jeg skriver med en naiv tro på at teatret vil give os modet og kraften til at forandre et kedeligt, brutalt og forældet samfund. Derudover gør jeg alt for penge.
Jeg grundlagde og ledte kunstgruppen DE FEMTEN og arbejder stadig aktivistisk både som aktivist i organisationen Extinction Rebellion og i Forfattere ser Grønt, hvor jeg bl.a. iscenesatte sorgritualet, CUT FOR CLIMATE.
Jeg har siden 2016 haft et symbiotisk samarbejde med komponist og sangskriver Kirstine Fogh Vindelev.
Aktuelt
ANIMAL
Min debutroman, ANIMAL, er i maj udkommet på forlaget Gladiator.
ANIMAL er en bog om stor rædsel og dyb kærlighed. En bog om at blive mor, at vælge at bære et liv. Om at overvældes af både menneskets og naturens brutalitet og perversitet, om sorgen over og frygten for at miste en underskøn verden.
Den blev for nyligt anmeldt i Politiken af Mikkel Krause Frantzen som bl.a. skriver:
"Læs denne bog som et stykke sorgarbejde. Et personligt, politisk, planetarisk sorgarbejde."
Køb den her.
Kom og hør mig læse af den enten på Klimafolkemødet torsdag d. 1. september kl. 11.30 eller til Lyse Nætter lørdag d. 3. kl. 19:45.
Følg med her for flere datoer.
SVINENES SANG
Menneske: askens konge.
Forskerne taler om et slutspil. En ende for jer og jeres tid.
Jeres dyrefabrikker er en af de allermest pladskrævende, belastende sektorer i landet, i verden. Jeres trang til kød koster millioner af mishandlede liv.
Vi er svinene i hallerne.
Vi lever i skakterne, i båsene, i lastbilerne med jernet, med gassen og knivene.
Vores lort mudrer vandene, vores sult sulter menneskene.
Forskerne taler om et slutspil. Men denne tid er endnu ikke. Der er stadig tid til at nyde, til at sætte fri. Alting står stadig til at redde.
Lad det blive den vilde naturs tid.
Lad det blive de rene søer, de vilde haves tid.
Lad vores tid ende, ikke jeres. Lad det blive vores slutspil. Lad os blive de sidste svin.
På Klimafolkemødet fredag kl. 19 opfører vi i Forfattere ser Grønt og Kunstnere ser Grønt performancen, Svinenes Sang.
Der var engang
nogen der skrev
om konger og slaver
hunde og soldater
lommetyve og marionetter
og de vidste at deres ord ville blive spist af munde
og få tunger til at vokse og blive stærke
Der var engang
fortællere der vidste
at fortællingen kunne ændre historien
at historien kun var fortællinger
at stemmen
i avisen
i radioen
kun var en mund
Og det gjorde fortællerne et nummer ud af
så alle kunne le af munden
eller angribe den
stege tungen og spise den
hive dens hvide tænder ud
og bruge dem som smykker
kysse dens læber
så den blev rød og modig
Der var engang
hvor det at skrive var et oprør
en handling
så stærk
at den forandrede verden
Alexandra Moltke Johansen