Og nu hvor vi er venner, Inanna
Nu hvor jeg har æret dig
Her kommer hyldesten
Her kommer sangen
der skal vække dig, kalde dig frem:
Ærede søster, honning-elsker
sorteste brud
Jeg bøjer mig for dig, din magt er stor
din vilje er grusom:
Himlen ryster i bukserne
når du rider ud på dine løver
Du sender os storm, orkaner der æder
Du sender os dødfødte børn
med mælkehvide øjne, lamme lår
Forstyrrede, enfoldige, plagede, skrigende
Ædle fru skovbrand, du sender os ild
brændende skove
flammende træer, jamrende pelsdyr
Fugle forkullede som udbrændte sole
Du sender os vand fra himlen, fra havet
der stiger i gaderne, der drukner tagene
der æder sandet og planterne
Du sender os græshopper
tusindvis af tandsæt
der flaksende æder de sorte børns haver
der æder et års høst og
sender forfærdede mødre i knæ
Du sender febervilde flagermus
der spreder sygdom og død
vi falder for din hånd
som græs under leen og
ligene hober sig op på laddene og
lægerne skriger af udmattelse
Hvad enten du kæmper med de bare næver eller hvirvler orkanstorme
så er du pragtfuld
At slås er en leg, du bliver aldrig træt af det
Din sang bliver sunget af hjertets fryd
Du dypper din morgenstjerne i blod
og lemlæstelser
smadrer hoveder med en sulten økse
hele dagen lang
Ærede søster, fløde-elsker, rødeste brud
Jeg bøjer mig for dig, din magt er stor
din skønhed er vild:
Du sender os blomster, liderlige syrener
Lilla og hvide og røde og blå
Du sender os ræve, der lyser i skoven
heste, der stille bærer os frem
Du sender os levende, spørgende børn
Små flade knæ, knæler på jorden
og samler dine myrer op
Du sender os myrer, du sender os frugt:
ferskner, bananer, mango og æbler
Du sender os lysende sten og
fisk fra det koldeste dyb
Du sender os oliven og du sender os kys
Mænd, der lægger sig hos os og
fylder os med den fede mælk
Mænd, der slikker os rene
du sender os fryd
Du sender os mod, du sender os fred
Du sender os søvnen og
drømme som heler
du sender os hænder og arme
der holder os tæt
Og guderne lever glade ved dit store bryst
Skønne søster, vidunderlige bøddel
tilgiv os alle
Omskab denne vanvidsverden
slå den omkuld og
spark til den ligger stille:
Kom og kvæl den herskende konge
Ham der rejser hegnene
Ham der sprøjter sæd op i køerne
Ham der knepper børnene og
låser dem inde på fabrikker og
slår dem i minerne og
sulter dem i byerne
Han er ikke din udvalgte elsker
Han er ikke din, er han vel?
Ham der trykker pengene
Ham der aldrig hviler
Han tegner maskinerne, han rider på flyene
Han halser fremad
mod en afgrund der vil sluge os alle
Og hver gang vi forsøger
at tage livet af ham
falder han til jorden og klones i hundredevis
Kom og bid ham i nosserne
Kom og knus hans hoved
Tæsk ham indtil underkastelse
Kom og stjæl hans nøgler
så vi kan vælte ind i hans hus
Pis på hans kolde marmor
Lad katte overskide hans sofa
Lad hunde kneppe hans røv
Lad rotter tage bo i den store røv og
i hans mund og
lad dem skide i hans mund og
kneppe i hans mund
Vidunderlige bøddel
tag det tilbage som er dit
Kom og indtag din trone
Sæt dig med hele din vælde
Bind en halskæde
af hans dryppende hoveder
Og forlang at vi skal knæle
Hvert et aks, hver en frø
Hver en rank tulipan
Hver en mand, hver en kvinde skal knæle
under den forbløffede sol
Fjerne deres fede fingre
fra honningbiernes blomster
Slukke deres biler og stige ud i skoven
Lægge sig i mosset og lukke op for gråden
Bøje deres hoved for dig,
gudinde, søster, bøddel, brud
Frygte din vrede og magt
Vilde bjergkat
Ørneherskerinde
Stærke tyredronning
Giv os dit hjerte tilbage
foto: Sofie Amalie Klougart
Jeg blev uddannet som dramatiker fra Den Danske Scenekunstskole i 2016.
Jeg skriver med en naiv tro på at teatret vil give os modet og kraften til at forandre et kedeligt, brutalt og forældet samfund. Derudover gør jeg alt for penge.
Jeg grundlagde og ledte kunstgruppen DE FEMTEN og har i over fem år arbejdet symbiotisk med komponist og sangskriver Kirstine Fogh Vindelev.
Aktuelt
MAX DIG OP
MAX DIG OP er en animeret ungdomsforestilling om præstationspres, global ulighed, ensomhed, angst og evig vækst. En fabel lader os følge en flittig myre, der så gerne vil være god, men ender med at måtte tage benene på nakken.
Instruktion: Jørgen Carlslund
Animation: Stathis Tsemberlidis
Musik: Jonas Munck Hansen
Skuespillere: Signe Kærup Dahl og Rolf Hansen
Forestillingen spiller på Teater Zebu fra d. 12. september - 3. oktober, 2021.
Billetter fås her
MAGNA MATER - NATTENS ENDE
I Glyptotekets Festsal grundlægger vi en ny religion, der skal bringe os balancen og lade vores kroppe finde tilbage til månen og jorden. Dette er vores første gudstjeneste.
Musik: Kirstine Fogh Vindelev og Anna Brønsted
Scenografi: Laura Rasmussen
Instruktør: Anja Behrens
Skuespillere: Lotte Andersen, Özlem Saglanmak, Troels Kortegaard Ullerup, Christine Sønderris, Rosalinde Münster
Tekst og bibel: Alexandra Moltke Johansen
Ritualet er skabt i samarbejde med Teater Sort/Hvid og vi samles første gang d. 24. november 2021.
Der var engang
nogen der skrev
om konger og slaver
hunde og soldater
lommetyve og marionetter
og de vidste at deres ord ville blive spist af munde
og få tunger til at vokse og blive stærke
Der var engang
fortællere der vidste
at fortællingen kunne ændre historien
at historien kun var fortællinger
at stemmen
i avisen
i radioen
kun var en mund
Og det gjorde fortællerne et nummer ud af
så alle kunne le af munden
eller angribe den
stege tungen og spise den
hive dens hvide tænder ud
og bruge dem som smykker
kysse dens læber
så den blev rød og modig
Der var engang
hvor det at skrive var et oprør
en handling
så stærk
at den forandrede verden
Alexandra Moltke Johansen