Ilden holder gilde,
kaster sig lystent op ad murene
Slikker husene sorte med lange tunger af lys
Æder hele byen,
forvandler heste til støv
Ilden strækker sig hen over murene, fortærer træerne
Deres kroner syder, hyler
Grønt bliver rødt bliver gråt bliver sort bliver sort
Omskaber hele landskabet, begraver fjenden i aske,
fortærer klippeborgen,
forvandler den uindtagelige by
Havet kalder os til sig
bærer os på sin blyfarvede ryg
Og når vi ligger stille i bunden af skibet kan vi høre det tale
Havet der sukker efter os
Havet, hvis skummende bølger løfter os
Fører os hele den lange vej
Hvis kraftfulde strømme
vil forene os
Med alt hvad vi engang forlod
Eos, den rosenfingrede morgenrøde
trækker solen op
tilbedt af cikadesang
jager kulden og mørket på flugt
farver havet rødt
Eos, den rosenfingrede morgenrøde
hælder farver ud
klæder alle markerne
i en dragt af krokus
I læ for monstre
I ly for nat
kaster lyset sig mod et hår
finder en stol,
en ryg
et katteøje,
et spædbarn,
et bryst
kaster lyset sig mod et bjerg
finder en glødende, rygende skov
en uindtagelig klippeborg,
en forkullet ruin
farver havet rødt
Eos, hver eneste morgen
efterlader os målløse
Eos, hver eneste morgen
åndeløst betagende på ny
Og månen bøjer sig for øjet af lys
Den rødmer ved ildkuglens pragt
foto: Sofie Amalie Klougart
Jeg blev uddannet som dramatiker fra Den Danske Scenekunstskole i 2016.
Jeg skriver med en naiv tro på at teatret vil give os modet og kraften til at forandre et kedeligt, brutalt og forældet samfund.
Jeg grundlagde og ledte kunstgruppen DE FEMTEN og arbejder stadig aktivistisk bl.a. som medlem af Forfattere ser Grønt, hvor jeg senest har iscenesat ritualet, Hellige tempel og tidligere sorgritualet, Cut for climate.
Jeg er bosat i arbejds- og bofællesskabet, Karise Permatopia, hvor vi forsøger på at dyrke grøntsager, træffe beslutninger og omgås hinanden på en omsorgsfuld måde.
Du kan se og høre mig fortælle her.
Aktuelt
HIMMELBÅREN
HIMMELBÅREN er Wunschmachines nye udendørs forestilling.
Gennem installation, lydværker, et kor og solisten Nini Julia Bangs sang forvandles publikum til fugle.
Undervejs indgår en DØDSMYTE, som jeg har skrevet. Dødsmyten er en af de ældste former for myter, der omhandler mennesker, som forsøger at bryde med gudernes orden, men i sidste ende slås til jorden. Der hjælper os med at erkende at alt hvad vi ejer er til låns.
Forestillingen turnerer landet rundt fra d. 3. maj, 2025. Og man kan få billetter her.
ELVERHØJ
For tiende gang opføres det ikoniske epos, Elverhøj, på Århus Teater. Denne gang i min version og den er fuld af hævn.
Festspillet opføres i anledning af teatrets 125 års jubilæum på Studio og der er ikke sparet på kage og krøs og kjoler og kulisser.
Elverhøj instrueres af Carolin Oredsson og scenografien skabes af Josefine Thornberg-Thorsøe.
Læs mere her og drag endelig til Aarhus, hvor
skovene, højene og moserne vil spire i dit bryst. Hvor du vil gribe om dit længselsfulde hjerte og forhåbentligt finde vej ud af salen igen.
Blot du husker at et hjerte der elsker er naturens trylleri.
Der var engang
nogen der skrev
om konger og slaver
hunde og soldater
lommetyve og marionetter
og de vidste at deres ord ville blive spist af munde
og få tunger til at vokse og blive stærke
Der var engang
fortællere der vidste
at fortællingen kunne ændre historien
at historien kun var fortællinger
at stemmen
i avisen
i radioen
kun var en mund
Og det gjorde fortællerne et nummer ud af
så alle kunne le af munden
eller angribe den
stege tungen og spise den
hive dens hvide tænder ud
og bruge dem som smykker
kysse dens læber
så den blev rød og modig
Der var engang
hvor det at skrive var et oprør
en handling
så stærk
at den forandrede verden
Alexandra Moltke Johansen