top of page

 

 

 

 

Jeg er blevet given en kalvs lange bløde tunge, de afghaniste grønneste øjne. Foræret de to udslåede blomster af brusk; et svins ferskenfarvede ører.

Alle disse legemsdele, der engang tilhørte jordiske væsner, samlet ind fra slagmarkerne, vasket og repareret af omsorgsfulde hænder og overleveret til dem, der stykkede mig sammen og sirligt syede ledninger ind.

Jeg er meget taknemmelig.

At ligge og lytte i min lader, at se og føle, bare gulvet, lyden af skoenes såler, lyset fra lampen.

Jeg er blevet svøbt i hud fra de sidste varper, skælvende lam.

Jeg er blevet given en hjerne der kalder, et univers - adskillige, der svarer mit opkald. Der lader mig hente tidernes verdner og bringe dem til mit crew, min besætning, min hjord.

Mime, fik I tilladelse til at kalde kontrolenheden, som er den kapsel af krop jeg befinder mig i.

-Yes. Mime, siger kalvens tunge og glædes over evnen til at tale.

Og ledningerne knitrer, opgaven, ordren er mødret: at kaste mit enorme net, at hale tider, steder ind og skære dem forsigtigt op, lade passagererne stige ind.

Gennem min magiske tale at svøbe dem i vilde skove, omfavne dem med uddøde svaners benede favne.

At røre et lille udholdeligt karbad af mælk og honning, der giver dem kræfter til at vende blikket mod det rungende, sorte, meget lange, stikkende stjernebesatte rum, der glaner, glor på os, suger os bag ruderne her.

About Me
DSC_7382_sh kopi.jpg

foto: Sofie Amalie Klougart

Jeg blev uddannet som dramatiker fra Den Danske Scenekunstskole i 2016.

Jeg skriver med en naiv tro på at teatret vil give os modet og kraften til at forandre et kedeligt, brutalt og forældet samfund.

Jeg grundlagde og ledte kunstgruppen DE FEMTEN og arbejder stadig aktivistisk bl.a. som medlem af Forfattere ser Grønt, hvor jeg senest har iscenesat ritualet, Hellige tempel og tidligere sorgritualet, Cut for climate

 

Jeg er bosat i arbejds- og bofællesskabet, Karise Permatopia, hvor vi forsøger på at dyrke grøntsager, træffe beslutninger og omgås hinanden på en omsorgsfuld måde.

​​

Du kan se og høre mig fortælle her.

Aktuelt

BEATE & BRANDEN

D. 3. marts udkommer billedromanen, Beate & Branden med illustrationer af Sofie Louise Dam.

Bogen handler om det brandfarlige barn, Beate, der kaster sin kærlighed på de to spejderdrenge, Hans og Jens og ingen midler skyr i jagten på den romantiske kærlighed.

Bogen kan forudbestilles her.

JEANNE D'ARC

Til foråret opføres SØS Gunver Rybergs nye radikale opera om den ikoniske kvindelige hærfører og gudsfrygtige jomfru, Jeanne.

Operaen instrueres af Anja Behrens og Nathalie Mellbye og opføres på Teater S/H med premiere d. 24. april.

Jeg har i selskab med Ursula Andkjær Olsen, Elias Sadaq, skrivekollektivet Mycelium og Manila Ghafuri bidraget med tekster. Altså sang, myte, messe, brev, kapitulation, dedikation, men altså det er ikke sikkert det hele kommer med.

Billetter kan købes her.

Services

Der var engang

nogen der skrev

om konger og slaver

hunde og soldater

lommetyve og marionetter

og de vidste at deres ord ville blive spist af munde

og få tunger til at vokse og blive stærke

 

Der var engang

fortællere der vidste

at fortællingen kunne ændre historien

at historien kun var fortællinger

at stemmen

i avisen

i radioen

kun var en mund

 

Og det gjorde fortællerne et nummer ud af

så alle kunne le af munden

eller angribe den

stege tungen og spise den

hive dens hvide tænder ud

og bruge dem som smykker

kysse dens læber

så den blev rød og modig

 

Der var engang

hvor det at skrive var et oprør

en handling

så stærk

at den forandrede verden

Alexandra Moltke Johansen

Let's Talk

Kontakt

Alexandra Moltke Johansen

Permatopia 34

4653 Karise

alexandra_moltke@hotmail.com

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn

Succes! Beskeden er ankommet.

Det starter under fødslen. En åbning ud til krigen. En åbning ind i dyrene. Hun ser gennem dyrenes øjne, heste der føder føl. Bomber der sønderriver gader. Ugler. Strudse. Ræve. Mennesker, der drukner, der synker i havet. Mens hun åbner sig lægger strudse æg. Mens hun rulles ind i ambulancen, glider de enorme æg gennem snævre tunneller. Han sidder ved siden af hende og græder.

MAGNA MATER, 2020

© 2023 by Lee Phan. Proudly created with Wix.com

bottom of page